Misforståelser om parterapi

Det er mange misforståelser indeholdt i parterapier og blandt parterapeuter. Her vil vi gennemgå nogle af misforståelserne:

Der er én bestemt måde et parforhold skal være på for at være godt
Nogle synes at det grundlæggende er at man lytter til hinanden.
Andre mener at man skal kunne løse konflikter.
Igen andre mener det er vigtigt at begge parter er gode til at vise hinanden deres følelser.
Misforståelsen: Der er ikke noget i vejen med disse idealer, men der findes par der ikke passer til idealerne, men alligevel fungerer fint sammen. Det normale har faktisk vide rammer. Læs om det sunde parforhold.

De to parter i et forhold skal være psykologiske sunde hver for sig for at parret kan få et godt forhold
Efter denne opfattelse er det sådan at hvis en eller begge parter har psykologiske vanskeligheder, må man have behandlet disse vanskeligheder for at man kan få et godt parforhold. Nogle mener at man gennem parterapien også kan komme til at behandle parternes egne problemer, f.eks. problemer der stammer fra en vanskelig barndom.
Misforståelsen: Det er rigtigt at personlige psykologiske vanskeligheder tit også vil give vanskeligheder i parforholdet, men det ser også ud til at man faktisk kan få et godt parforhold selvom en eller begge parter har ganske store psykologiske vanskeligheder.

Den grundlæggende metode i parterapi er at man skal lære at kommunikere bedre
En grundlæggende metode i mange former for parterapi er at parterne skal reformulere, eller spejle, det modparten siger før man siger sin egen mening. Det skal sikre at man lytter rigtigt efter hinanden, og det giver også rum til eftertanke så man bedre kan leve sig ind i den andens synsvinkel.
Misforståelsen: Det er en metode som bruges af terapeuter når de lytter til deres klienter. Det er imidlertid lettere for en terapeut at spejle klientens udsagn som handler om noget uden for samtalen, end det er for den ene part i et forhold at spejle sin partner når vedkommende siger noget om en selv. Det er rigtigt at det kan være en hjælp for parret hvis det lykkes dem at spejle hinanden i deres diskussioner. Det viser sig imidlertid at sundt fungerende par næsten aldrig gør dette spontant, og at par måske kan gøre det i parterapi når terapeuten hjælper til, men ikke kan gøre det selv uden for terapien. Det er derfor ikke godt at bygge terapien på at parret skal lære denne metode som de har meget små chancer for selv at kunne bruge.

Parterapi har lige så god virkning som andre former for psykoterapi
Der er mange former for psykoterapi, og uanset de teoretiske forskelle ser de fleste ud til at virke, og i mange tilfælde at virke lige godt. Parterapi ser imidlertid ud til at have dårligere effekt end andre terapier når man ser på langtidsvirkningen. Selvom mange par synes de har det bedre ved slutningen af en parterapi, er der et meget stort tilbagefald efter parterapi. Når der er gået et stykke tid, fungerer mange af parrene altså lige så dårligt som da de begyndte terapien.
Misforståelsen: Det er altså nødvendigt at arbejde på at finde årsagerne til den dårlige virkning og til at udvikle bedre former for parterapi. Gottmans udvikling af en parterapi ud fra faktisk viden om hvordan sunde par fungerer er et forsøg i denne retning.

Aggression er dårligt for et parforhold
Nogle mener at man skal undgå skænderier og andre former for aggressioner i parforhold, og at det er et vigtigt mål for parterapien at lære at løse konflikter uden at man bliver aggressiv.
Misforståelsen: Det er rigtigt at en overvældende mængde aggression og nogle bestemte former for aggression er skadelige for forholdet. Alle par er imidlertid aggressive over for hinanden ind imellem. Alle par har skænderier. Det gælder også for de sunde par som bliver sammen og er glade for hinanden. Man skal altså ikke opstille det som et mål at man skal undgå aggression.

Det er vigtigt at kunne tale med hinanden om den måde man kommunikerer på (metakommunikation)
Nogle mener at for at kunne forstå hinanden og forbedre den indbyrdes kommunikation, skal man kunne tale med hinanden om den måde man taler med hinanden på.
Misforståelsen: Det ser ud til at sundt fungerende par ikke gør dette ret meget. Når de gør det er det kun kortvarigt for at bringe samtalen på ret køl (A: Du afbryder mig, B: Nå, ja, det gjorde jeg også, hvad var det du sagde?). Det er i mange tilfælde de par der har store vanskeligheder, der taler sammen i lang tid om hvordan de kommunikerer med hinanden. Det bliver let til at de fastholder hinanden i nogle negative samtalemønstre.