ParterapiLogo  

Principper for vores parterapi

Nogle vigtige principper i vores forsøg på at ændre parrets funktionsmåde.

Parret skal ikke blive afhængig af terapeuten
Terapeuten skal hjælpe parret til selv at forbedre deres samvær, men terapeuten skal ikke blande sig så meget at hun eller han bliver nødvendig for at parret kan fungere. I nogle terapiformer kommer terapeuten til at være så meget støtte og hjælper at parret har svært ved at klare sig uden.

Terapien skal ikke kun være 'fornuftig'
Parret må gerne komme i kontakt med deres følelser under terapien. Hvis de er ‘fornuftige’ i terapitimen, glemmer de let hvad de har lært hvis de bliver opslugt af deres følelser hjemme.

Terapien skal være let
Det skal ikke være svært for parret at være i terapi. Det behøver ikke være alvorligt og anstrengende. Det skal gerne være så let at parret tænker: OK, det kan jeg da godt gøre.

Terapien skal være en positiv oplevelse
Det skal gerne være en positiv oplevelse af komme til terapimøder. Nogle former for par- og familieterapi giver parterne nogle svære og negative oplevelser ud fra den tanke at de skal arbejde sig igennem dette, at de skal lære at fungere bedre. Gottman går snarere ud fra tanken at det må give bedre effekt at man har lyst til at komme til terapitimerne. Det skal derfor være interessant, spændende og generelt en positiv oplevelse at komme i terapi.

Terapien skal have realistiske mål
Forventningerne til udbyttet af terapi bør være realistiske. Nogle terapeuter lover deres klienter at de vil komme til at nå nye højder i deres kærlighedsliv, at de vil få gennemlevet og helet deres barndomsproblemer og blive som nye mennesker. Dette er mange gange nok for store forventninger at stille. I stedet mener Gottman at man skal tænke på et forhold som ‘godt nok’. Den slags forhold hvor parterne siger at de har haft et godt liv med de vanskeligheder der nu er i et liv og i et samliv. I jagten på det perfekte kan man komme til at gå glip af det gode.

Den praktiske fremgangsmåde i terapien
Et typisk terapimøde består af
- en indledende samtale om hvordan det er gået siden sidst, hvad der er centralt for parret lige nu, og hvilke problemer de har haft.
- en kort samtale hvor parret arbejder alene med et problem de har haft. I nogle tilfælde optages samtalen på video.
- diskussion med terapeuten om hvordan det gik og hvad det er der er svært. Videooptagelsen kan bruges som hjælp til dette. Fælles udvikling af ideer til en intervention. Det vil sige en øvelse der vil kunne hjælpe parret i den situation det er i.
- terapeuten hjælper parret med at gennemføre øvelsen.
- en kort samtale hvor parret igen arbejder alene med det samme problem som i starten af timen. Parterne forsøger at bruge det de lærte under interventionen
- diskussion med terapeuten om hvordan det gik denne gang
- eventuel aftale om hjemmearbejde til næste gang.
Det kan være en fordel at have hyppige møder i starten af terapien og sjældnere aftaler senere.