Konflikter mellem forældrene går ud over børnene

Vi ved at børn tager skade af det når der til stadighed er negativ stemning mellem forældrene. Når forældrenes forhold er gennemsyret af personlig kritik og foragt for hinanden, bliver børnene mere aggressive over for deres kammerater. De får svært ved at have med deres følelser at gøre på en god måde, og når de bliver ophidsede får de sværere ved at komme ned på jorden igen og tage det roligt. De har også et højere fysiologisk stressniveau, og de er mere syge end andre børn. De er også ting der kan gøre det sværere for børn at få gode kontakter til andre børn. Og hvis barnet mangler gode kontakter til kammerater, kan det forstærke de nævnte vanskeligheder i en ond cirkel. På længere sigt kan barnet komme til at lide af depression, og angst og reagere med følelsesmæssig tilbagetrækning fra andre mennesker. Ofte klarer disse børn sig også dårligere i skolen og får dårligere uddannelsesforløb senere.

Er det så ikke bedre at blive skilt hvis der er store problemer mellem forældrene?
Det er vanskeligt at svare på.

Skilsmisse er en stor belastning for et barn. Der er en lang række vanskeligheder. Det drejer sig selvfølgelig først om konflikterne før skilsmissen, derefter selve opbruddet og savnet af det fællesskab der har været og af den forælder barnet ikke er sammen med. Derefter følger tilpasning efter skilsmissen med nye boligforhold, reduceret kontakt med den ene eller begge forældre, mulige vanskeligheder i samarbejdet mellem forældrene om barnet, samt eventuelle nye partnere til forældrene og nye stedsøskende til barnet.

Man kan tænke at man ved skilsmissen da i det mindste får afsluttet en dårlig stadig belastende relation mellem forældrene. Men hvis man tænker videre, viser det sig jo
at de fleste forældre finder nye partnere, og der er ingen garanti for at det nye forhold bliver bedre. Tvært imod ved man at der er så mange vanskeligheder ved at etablere et nyt forhold hvor der er medbragte børn fra en tidligere familie, at mange af disse nye forhold heller ikke kan holde. Det indebærer så at barnet skal igennem flere på hinanden følgende skilsmisser. Hver gang lider barnet under det. I en del tilfælde reagerer barnet efterhånden ved tilbagetrækning fra forældrene, også i forbindelse med at barnet bliver ældre. Men et sådant barn har dels skader med sig fra de afbrudte forhold, dels har barnet ikke nogen anvendelige forbilleder med hensyn til hvordan man kan have et godt parforhold, og hvordan man kan løse konflikter i et forhold.

Dette skal opvejes imod muligheden for et vedvarende dårligt forhold mellem forældrene hvis de vælger at blive sammen. En oplagt mulighed er at sætte ind på at få forholdet mellem forældrene til at fungere. Der er mange tilfælde hvor et tilsyneladende håbløst forhold faktisk kan komme til at fungere med tilstrækkelig god hjælp.